onsdag d. 24. januar
Aalborg
onsdag 00:00
11.9 m/s
11.9 m/s00:00
9.9 m/s05:00
11.7 m/s11:00
10.4 m/s17:00
10.8 m/s23:00
11.3 m/s05:00
9.1 m/s11:00
6.6 m/s17:00
7.4 m/s23:00
5.2 m/s05:00
5.0 m/s11:00
5.2 m/s18:00
4.7 m/s00:00
4.6 m/s06:00
5.9 m/s12:00
8.8 m/s18:00
14.8 m/s00:00
10.6 m/s06:00
11.8 m/s12:00
9.8 m/s18:00
9.9 m/s00:00
14.4 m/s06:00
15.1 m/s12:00
13.9 m/s18:00
12.6 m/s00:00
10.5 m/s06:00
8.9 m/s12:00
6.6 m/s18:00
7.4 m/s00:00
8.5 m/s06:00
4.2 m/s12:00
5.7 m/s18:00
6.2 m/s00:00
7.4 m/s06:00
8.3 m/s12:00
9.7 m/s18:00
10.6 m/s00:00
-1°11.7 m/s06:00
Vejrudsigt fra yr.no, leveret af Meteorologisk institut og NRK

Fra overlevelse til vækst

Dato: 31-10-2017

Akademi skal sætte skub i omstillingen hos Nordjyske SMV’er

BusinessAalborg og revisionsvirksomheden Beierholm har i samarbejde oprettet en ny uddannelse målrettet ejerledere og direktioner i mindre og mellemstore virksomheder. Uddannelsen hedder Vækst Akademi og har til formål at arbejde med forretningsudvikling og vækst med udgangspunkt i egen virksomhed. 

Efter en historisk lang periode med lavkonjunktur kører hjulene i den danske økonomi nu igen den rigtige vej, og derfor skruer flere danske virksomheder i disse år betragteligt op for vækstambitionerne.

Det kan dog være svært for ejerledere og direktører i de mindre og mellemstore virksomheder at omstille sig fra overlevelse til vækst, og det har fået BusinessAalborg og revisionsvirksomheden Beierholm med hovedsæde i Aalborg til at reagere. De to parter har oprettet uddannelsen Vækst Akademi, der henvender sig til ejerledere og direktører i mindre og mellemstore nordjyske virksomheder, som er klar til at sætte gang i vækstmotorerne.

- De mindre og mellemstore virksomheder er vores kernemålgruppe, og når vi taler med dem, er det vores indtryk, at de på kort tid er gået fra at have fokus på overlevelse og konsolidering til nu at have store vækstambitioner. Men det kan være svært at omstille sig og at realisere ambitionerne, da ledere og beslutningstagere i SMV’erne ofte er fuldt ud beskæftigede med at få hverdagen til at køre. Vækst Akademiet er derfor designet til at ruste deltagerne til at overkomme de barrierer, der begrænser virksomhedens udvikling, fortæller partner og statsautoriseret revisor Peter Thor Kellmer, der bakkes op af BusinessAalborg.

-  Vi har været med til at starte Vækst Akademiet op, og ser det som et projekt, der kan være med til at booste væksten hos nogle af de små og mellemstore virksomheder i kommunen og regionen. Opmærksomheden og antallet af interesserede deltagere vidner i sig selv om Vækst Akademiets værdi, siger erhvervschef Tonny Skovsted Thorup.

Vækst Akademiets første forløb er netop afsluttet med stor succes, og til december starter et nyt hold.

Udgangspunkt i egen virksomhed

Vækst Akademi er et forløb på 12 måneder fordelt på fire endagsmoduler. Forløbet tager udgangspunkt i et indledende screeningsmøde, og der er individuelle rådgivningsmøder mellem hvert modul. Rådgivningsmøderne er arrangeret med henblik på at implementere læringen i egen virksomhed, og ifølge Peter Thor Kellmer er netop inddragelse af konkrete problemstillinger fra hverdagen nøglen til en succesrig uddannelse for ledere i SMV’er.

- Vækst Akademi kombinerer den nyeste forskning, hvor vi blandt andet har centerleder Mette Neville fra Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet som underviser, med en konkret og praksisorienteret tilgang med udgangspunkt i deltagernes egen virksomhed. Vi kalder også uddannelsen for ”Forretningsudvikling med vækstgaranti”, og derfor kræver forløbet løbende fokus og rådgivning i henhold til deltagernes helt egne problemstillinger, siger Peter Thor Kellmer.

Han tilføjer desuden, at rådgivningen ikke stopper ved forløbets afslutning. Efterfølgende afholdes der blandt andet faglige pitstops, hvor deltagerne inviteres ind til en status for at sikre, at arbejdet fra Vækst Akademiet nu også eksekveres i virksomheden.

Enrico Kaarsberg, direktør og stifter af virksomheden RadiCover, var blandt deltagerne på det første hold, og han er i dag i fuld gang med netop at eksekvere på vækstmålene. 

- Vækstakademiet har givet mig en rød snor at udvikle min virksomhed efter og samtidig givet mig kvalificeret viden og indsigt i områder, som enten er nye for mig, eller som jeg med fordel kunne skærpe. Den gode afveksling mellem teori og praksis med opgaver, der er relevante og aktuelle ift. min egen virksomhed, giver et godt og udbytterigt forløb. Sparringen og netværk med de øvrige deltagere samt de eksterne rådgivere, som følger op på og giver kvalificeret sparring til ens målsætning og handlingsplan undervejs, fungerer også rigtigt godt og har bragt mig og min virksomhed og mit mindset flere skridt frem i den rigtige retning og åbnet for nye døre og muligheder, fortæller Enrico Kaarsberg.

Vækst Akademi er designet med en kombination af undervisning, sparring, netværksgrupper og individuelle rådgivningsmøder.

Fakta om VÆKST AKADEMI

-        Forløb oprettet af BusinessAalborg og Beierholm
-        Undervisning er fordelt på de fire moduler Forretningsudvikling, strategi og risikoanalyse, Ledelse, organisation og bestyrelse, Styring af økonomi og performance samt Din personlige balance
-        Omfanget er et modul af 12 timer pr. kvartal.
-        Prisen er 20.000 kr. pr. deltager. Er der to deltagere fra samme virksomhed, er prisen 30.000 kr. i alt.
-        Underviserne på modulerne er professor og centerleder for Center for Små og Mellemstore Virksomheder ved Aarhus Universitet, Mette Neville, sektionschef hos Beierholm, Ellen Vejle, samt en række forskellige fageksperter
-        Der er maks. 15 deltagere på et forløb, så der på den måde er masser af tid til at gå i dybden med de enkelte virksomheder.

Skriv en kommentar

Søg

Del

Følg os på Facebook

Tilfældig nyhed

Følg med i det Nordjyske Erhvervsliv på Nordjyskerhverv.dk